Honduras' højesteret har bestemt, at landets afsatte præsident, Manuel Zelaya, ikke kan vende tilbage til embedet på lovlig vis. Det fortæller retskilder til nyhedsbureauet Reuters.
Der er ikke sluppet yderligere detaljer ud om afgørelsen, men kilderne fastslår, at den ligger sig tæt op ad tidligere beslutninger om ikke at lade Zelaya genbesætte præsidentposten.
Hele miseren er startet den 28. juni, hvor Zelaya tvinges ud af landet af hæren. Forinden er han raget uklar med såvel hæren som ledende forretningsfolk, højesteret og kongressen på grund af hans planer om at holde en folkeafstemning, der skal sikre ham opbakning til at forlænge perioden i præsidentembedet.
I stedet er Roberto Micheletti blevet indsat som landets de facto-leder. Men verdenssamfundet har nægtet at anerkende den midlertidige regering.
Som en løsning er to rivaliserende ledere tidligere blevet enige om at danne en såkaldt enheds- og forsoningsregering. De er dog uenige om, hvem der skal stå i spidsen for regeringen.
Med højesteretsafgørelsen tyder meget nu på, at Roberto Micheletti trækker det længste strå i den konflikt.
Det fattige kaffe- og tekstileksporterende land har været diplomatisk isoleret og afskåret fra international bistand siden kuppet den 28. juni.
Der er udskrevet valg i Honduras den 29. november, men Zelaya siger, at valget vil være ulovligt, medmindre han bliver genindsat som præsident.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker