Zelenskyj: EU-optagelsesforhandlinger til Ukraine er en sejr
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj takker alle, der har arbejdet for, at Ukraine kan komme et skridt tættere på EU. (Arkivfoto). Foto: Simon Wohlfahrt/Ritzau Scanpix
Torsdag aften til EU-topmøde landede beslutningen om, at optagelsesforhandlingerne for Ukraine kunne begynde.
At Ukraines EU-optagelsesforhandlinger nu kan begynde er en sejr.
Det skriver Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj på det sociale medie X, som tidligere hed Twitter.
- En sejr for hele Europa. En sejr, der motiverer, inspirerer og styrker, skriver han.
Beslutningen om at starte forhandlingerne blev taget på EU-topmødet i Bruxelles, hvor medlemslandenes 27 stats- og regeringschefer mødes.
- Jeg vil gerne takke alle, der har arbejdet for, at dette kunne ske og alle, der har hjulpet. Jeg lykønsker alle ukrainere i dag.
- Jeg vil også lykønske Moldova, skriver Zelenskyj.
Optagelsesforhandlingerne for Moldova kan også begynde nu, har statslederne besluttet på topmødet.
Der har været stor bekymring omkring Ungarns potentielle blokade for forhandlingsprocessen.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sagde så sent som torsdag middag, at forhandlingerne ikke kunne begynde, før Ukraine levede til kriterierne, kommissionen havde stillet op.
- Tre ud af de syv forudsætninger, som kommissionen har opstillet, er ikke opfyldt, sagde han og tilføjede, at man måtte evaluere igen på et senere tidspunkt og så forholde sig til optagelsesforhandlinger, sagde han.
Ifølge Reuters var Viktor Orbán ikke til stede i lokalet, da der blev stemt om det, men han vidste, at de resterende regeringsledere vil stemme det igennem.
På det sociale medie X har premierministeren lagt en video ud, hvor han siger:
- Ukraine er ikke klar til til at starte optagelsesforhandlinger om EU-medlemskab. Det er en irrationel og forkert beslutning at påbegynde forhandlingerne.
- Ungarn ændrer ikke sit standpunkt. Men 26 andre lande insisterede på, at beslutningen blev taget.
- Derfor valgte Ungarn, at de 26 må gå deres egen vej. Ungarn vil ikke have del i denne dårlige beslutning.
- Derfor deltog Ungarn ikke i at tage beslutningen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker