Zelenskyj og topofficerer enes om at forsvare Bakhmut
Ukrainske soldater ved frontlinjen nær byen Bakhmut affyrer en 155 millimeter granat fra en M777 artillerikanon. Byen skal fortsat forsvares trods russisk fremmarch. lyder det fra den ukrainske ledelse. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Bakhmut i Østukraine er tæt på at blive erobret af Rusland, men vi bliver ved med at forsvare, siger Ukraine.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den militære topledelse er blevet enige om at forsvare byen Bakhmut.
Det oplyser Zelenskyjs kontor tirsdag.
Der har været hårde kampe mellem ukrainske og russiske styrker om byen i det østlige Ukraine det seneste halve år.
De seneste uger har der været rapporter om, at de ukrainske styrker er på nippet til at rømme byen.
- Efter at have vurderer forsvarsoperationen i retning af Bakhmut, så udtrykte alle medlemmer en fælles indstilling - at holde og forsvare byen Bakhmut, lyder det i en erklæring fra Zelenskyjs kontor.
Rusland har siden august haft fokus på at erobre Bakhmut fra de ukrainske styrker. Dagligt er der faldet granater. De fleste huse i byen er ødelagt.
Byen har fået stor symbolsk værdi under kampene. Men dens strategiske betydning er ikke lige så tungtvejende.
Militære analytikere har tidligere vurderet, at tabene af menneskeliv ved Bakhmut skal tælles i titusinder.
Der er indsat russiske lejesoldater fra den såkaldte Wagner-gruppe. Mange af dem er tidligere straffefanger, der har fået løfte om deres frihed, hvis de vil lade sig indrullere i militsen.
Zelenskyj sagde mandag i sin daglige tv-opdatering om krigen, at det er en svær kamp, der står på i det østlige Ukraine.
- Det er barskt i øst, meget smertefuldt.
- Vi er nødt til at knuse fjendens militære magt, og vi vil knuse den, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker