Zikavirusset kan forblive i sæd efter sygdom
68-årig brite var bærer af zikavirus 62 dage efter, at hans symptomer var væk, viser britisk rapport.
Zikavirus er blevet fundet i sæd fra en britisk mand to måneder efter, at han blev inficeret, hvilket tyder på, at virusset kan forblive i sæd længe efter symptomerne på infektion er væk, siger talsmænd for de britiske sundhedsmyndigheder til Reuters.
Forskere for de offentlige hospitaler i Storbritannien siger, at en 68-årig mand, som blev inficeret med virusset i Fransk Polynesien i 2014, blev undersøgt for virusset, da han stadig havde feber. Et lavt niveau af zikavirus blev konstateret i hans blodprøver.
Efterfølgende undersøgelser af sæden viste, at der stadig var virus 27 dage og 62 dage efter symptomerne på zikavirus første gang blev observeret.
Tilfældet er blevet offentliggjort i et brev om farlige og smitsomme sygdomme fra USA's Center for Kontrol og Bekæmpelse af Sygdomme.
Verdensundhedsorganistionen WHO har erklæret zikaepidemien for at være en global trussel.
Senest har talspersoner for WHO sagt, at det er meget sandsynligt, at der er en årsagssammenhæng mellem zikavirusset og nervesygdommen Guillain-Barré, som det seneste år har kostet menneskeliv i Sydamerika.
Guillain-Barré forårsager, at kroppens immunforsvar angriber nerver og muskler. Sygdommen giver tiltagende muskelsvaghed, som begynder i fødderne og bevæger sig opad i ben og krop.
Omkring én ud af fem får også lammelse af vejrtrækningen, og i sjældne tilfælde kan man blive fuldstændig lammet.
Det myggebårne zikavirus er blandt andet mistænkt for at forårsage misdannelse hos nyfødte børn, hvis moren, mens hun har været gravid.
Ifølge WHO går man - indtil det modsatte er bevist - ud fra, at der er en sammenhæng mellem zika og såkaldt microcephali. Microcephali betyder et underudviklet kranie og hoved, herunder hjerne.
WHO har advaret om, at der er en reel risiko for, at udviklingsdefekten spreder sig til Afrika og Asien, som er de steder, der har den højeste fødselsrate i verden.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker