Zimbabwes koalitionsregering vil inden længe løslade flere end 1500 indsatte, fordi fængslerne i landet er så overbefolkede, at de betegnes som "dødslejre".
Krisen i fængslerne blev for alvor afsløret i april, hvor videooptagelser viste halvnøgne, udmarvede indsatte, der er stuvet væk i Zimbabwes 42 fængsler, mens fængselsmyndighederne er løbet tør for penge til at give de indsatte mad og medicin.
Zimbabwes justitsminister, David Mangota, siger onsdag, at 1544 indsatte vil blive tildelt amnesti af landets præsident, Robert Mugabe. Amnestien gælder alle kvindelige indsatte, indsatte med straffe på under tre år, indsatte, der har udstået mindst en fjerdel af deres straf, indsatte i åbne fængsler og livstidsfanger, der har afsonet 20 år eller mere, siger Mangota til Zimbabwes statskontrollerede nyhedsbureau New Ziana.
Amnesty Internationals generalsekretær, Irene Khan, sagde efter et besøg i Zimbabwe i juli, at fængselsforholdene i landet er "jammerlige og ikke egnet til mennesker", og afslørede, at 1000 indsatte er døde i de første seks måneder af 2009.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker