Zimbabwes oppositionsleder Tsvangirai meldes alvorligt syg
Zimbabwes mest fremtrædende oppositionsleder, Morgan Tsvangirai, er alvorligt syg og er indlagt på et hospital i Sydafrika. Hans tilhængere bør forberede sig på det værste, siger en kilde i partiet med kendskab til hans tilstand. Foto: Reuters/Mike Hutchings
Reuters/Mike Hutchings
Tsvangirais tilhængere har fået besked på at forberede sig på det værste.
Zimbabwes mest fremtrædende oppositionsleder, Morgan Tsvangirai, er alvorligt syg og er indlagt på et hospital i Sydafrika. Hans tilhængere bør forberede sig på det værste, siger en kilde i partiet med kendskab til hans tilstand.
Den 65-årige Tsvangirai har været inde og ude af hospitaler siden juni 2016, hvor han fortalte, at han har tarmkræft.
Han vendte tilbage til et hospital i Johannesburg til et nyt behandlingsforløb i begyndelsen af januar.
Morgan Tsvangirai, der i en årrække har ligget i strid med landets tidligere veteranleder Robert Mugabe, var premierminister fra 2009 til 2013. Han står i spidsen for Bevægelsen for Demokratiske Forandring, som er blevet splittet under hans sygdom.
Tsvangirai er tidligere blevet udmanøvreret af Mugabe mange gange.
Robert Mugabe blev i november presset til at træde tilbage som præsident. Han blev afløst af Emmerson Mnangagwa, som nu står til at blive styrket ved et ventet valg inden for det næste halve år.
Mnangagwa kom til magten ved et reelt kup mod den 93-årige Robert Mugabe, den tidligere partisanleder, som styrede styret landet, siden løsrivelsen fra Storbritannien i 1980.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet