Zimbabwes præsident maner til samling efter omstridt valg
Zimbabwes præsident, Emmerson Mnangagwa (t.v.), tages i ed af chefdommer Luke Malaba (t.h.) i Harare søndag efter en bitter strid om landets øverste embede. Foto: Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
Mnangagwa er taget i ed som præsident i et splittet Zimbabwe. Han maner til samling og lover fokus på økonomi.
Emmerson Mnangagwa blev søndag taget i ed som præsident i Zimbabwes hovedstad, Harare, efter en bitter strid om valgresultatet.
Ved indsættelsen lover han at rette fokus på Zimbabwes skrantende økonomi og ikke mindst at "beskytte og fremme zimbabwernes rettigheder".
- Vi må nu fokusere på de økonomiske udfordringer, vort land står over for, siger Mnangagwa ved indsættelsen.
- Vi er alle zimbabwere, og det der forener os er stærkere end det, der splitter os.
Indsættelsen af Mnangagwa kommer efter fire uger med dyb splittelse mellem de politiske fløje og valgrelaterede uroligheder, hvor mindst seks mennesker blev dræbt af sikkerhedsstyrker i dagene efter valget 30. juli.
Ved sin indsættelse lovede Mnangagwa at undersøge drabene, som han betegnede som beklagelige og helt uacceptable".
Hans nærmeste modkandidat, Nelson Chamisa fra oppositionspartiet MDC, var gået rettens vej for at få underkendt valgresultatet.
MDC mener, at der blev snydt med stemmeoptællingen.
Men forfatningsdomstolen gav fredag Mnangagwa og regeringspartiet, Zanu-PF, medhold og erklærede, at han med 50,8 procent af stemmerne var retmæssigt valgt som landets præsident.
Valget var det første efter 37 år med Robert Mugabe som præsident. Mnangagwa er Mugabes mangeårige allierede.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker