Zuma: Mandelas tilstand er kritisk, men klart bedre
Nelson Mandelas tilstand er fortsat kritisk, men han reagerede torsdag på familiens besøg på hospitalet, siger hans ældste datter.
Den sydafrikanske præsident, Jacob Zuma, der også besøgte hospitalet, siger, at Mandelas tilstand "forbliver kritisk, men den er nu stabil," siger Zuma og tilføjer:
- Han har det langt bedre i dag, end da jeg så ham sidst. Lægerne gør et fantastisk job, siger Zuma.
Mandelas ældste datter, Makaziwe Mandela, siger til sydafrikanske tv, at "min fars situation er kritisk. Jeg var der i går. Han ser ikke godt. jeg vil ikke lyve, siger hun og tilføjer:
- Vi børn og børnebørn har stadig håb. Han forsøger at åbne øjnene, og når vi rører ham, reagerer han stadig. Så længe han stadig reagerer, når vi taler til ham og rører ham, så indgyder det os håb.
USA's præsident, Barack Obama, der har indledt en rundrejse i Afrika, og som også kommer til Sydafrika, hylder Mandela som "en helt for hele verden."
- Hvis eller når Mandela falder væk, så vil hans betydning fortsætte langt ind i fremtiden, siger Obama, der torsdag talte til journalister i Dakar i Senegal.
Den amerikanske præsident kommer til Sydafrika fredag og skal føre vigtige bilaterale drøftelser med Zuma lørdag, inden han senere besøger Robben Island ved Cape Town, hvor Mandela sad fængslet i over to årtier.
Makaziwe Mandela har rettet et skarpt angreb på pressen, og hun beskylder de udenlandske medier, der er strømmet til Sydafrika, for at have et "racistisk element".
Hun mener, at de krydser nogle kulturgrænser med hensyn til respekt og anstændighed, og hun betegner journalisterne som en "plage" foran det hospital, hvor hendes 94-årige far er indlagt i Pretoria.
- Det er som sande gribbe, der venter, indtil løven har fortæret oksen, ventende på det sidste ådsel. Det er det billede, vi har set som familie, siger hun til sydafrikansk tv.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned