100.000 KRONER INDSAMLET TIL NY BLIDE
Tidligere direktør for Middelaldercentret, Peter Vemming, skal stå i spidsen for bygningen af den nye blide. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Middelaldercentrets crowdfunding til en ny blide er afsluttet.
SUNDKØBING: Middelaldercentrets crowdfunding til at skaffe midler til bygningen af en ny blide er afsluttet, den gav omkring 100.000 kroner til projektet.
- Vi er meget positivt overraskede over den store støtte vi har fået. Langt størstedelen af støtten er kommet fra Danmark, men der er også støtter fra Tyskland, Holland, England, Finland og USA. Der er stor interesse for vores projekt ude i verden, og det regnede vi med, da vi ved der sidder mange med en stor historisk interesse derude, men vi er også meget, meget glade for at se den store interesse fra Danmark og ikke mindst lokalområdet, siger museumsinspektør Thit Birk Petersen.
De 100.000 kroner er dog langt fra nok til at bygge en ny blide, men en væsentligt hjælp.
Til bygningen af den nye blide vil der blive genbrugt dele fra den gamle blide og så skal der bruges træ fra lokale skove på Lolland og Falster.
Til at være projektleder og tovholder på projektet er Middelaldercentrets grundlægger Peter Vemming hentet ind. Det var ham, der var med til at bygge den første blide i 1989, så han besidder den nødvendige viden, både historisk og i forhold til byggeprocessen.
Første skud
Det er planlagt at den nye blide skal indvies sankthansaften. Denne aften besøger mange lokale Middelaldercentret til bål og ridderkamp og også mange står på Strandboulevarden i Nykøbing for at se bliden skyde en ildkugle ud i Guldborgsund.
- Vi har derfor besluttet at indvielsen skal ske den 23. juni , og vi glæder os, siger Thit Birk Petersen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker