2019 det bedste år i lang tid
Dennis Frederiksen: - Ejendomssalget på Nordfalster i 2019 var vores bedste år i meget lang tid. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Hos DanBolig gik hushandelen på Nordfalster frem med 25 procent fra 2018-2019, og ejendomsmægler Dennis Frederiksen mener, at handelen er normaliseret.
2019 var et fint år for DanBolig på Nordfalster. Ikke blot for helårshuse. Sommerhandelen er også kommet i gang igen.
- Det er lang tid siden, at der sidst er blevet handlet sommerhuse her, siger ejendomsmægler Dennis Frederiksen, DanBolig.
På Nordfalster er der mest run på parcelhuse i Nørre Alslev og Stubbekøbing.
- De, der køber et hus i Nørre Alslev og Stubbekøbing, er lokale folk, hvorimod de der køber et hus i småbyerne, gerne kommer udefra, siger Dennis Frederiksen. Den typiske liggetid for et hus i Nørre Alslev og Stubbekøbing er tre-fire måneder og lidt længere i landsbyerne.
Et parcelhus på 120 kvadratmeter i Nørre Alslev og Stubbekøbing fra 1970-erne koster 800.00-900.000 kroner, mens et gennemmoderniseret parcelhus ligger på 1,5-1,6 millioner kroner.
- Salgsmæssigt har 2019 været vores bedste år i meget lang tid, fordi salget steg med 25 procent i forhold til 2018, siger Dennis Frederiksen.
Over hele Nordfalster har DanBolig i øjeblikket cirka 50 parcelhuse til salg, hvorimod kun få landejendomme i øjeblikket er forsynet med et til salg-skilt.
Seneste artikler
NFC må vente på stort beløb: - Pengene bliver ikke udbetalt
Så går jagten ind på to favoritter mere
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker