Bestyrelsen i Vores Nykøbing, som den ser ud efter generalforsamlingen. Forrest fra venstre er det Mickey Holland Pless, Nykøbing Falster Revyen - Lars Henriksen, Folketidende Gruppen - Emma Horskjær, by Emma og Katrine Koch, Bog & Idé. Bagest fra venstre formand Jan Koch, East Logistics - næstformand Morten Ammentorp, Advokatfirmet Drachmann og city- og erhvervschef André Andersen, der ikke er bestyrelsesmedlem. På billedet mangler det nye bestyrelsesmedlem Nikolaj Friederichsen, DissinG. Foto: Manfred SørensenManfred Sørensen
Vores Nykøbing har netop afholdt generalforsamling.
Manfred SørensenManfredSørensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Ligesom det var tilfældet i fjor kunne Vores Nykøbing heller ikke her i 2021 afvikle sin årlige generalforsamling i foråret, som det ellers er kutyme i den lokale butiks- og erhvervsforening.
Men tirsdag i sidste uge kunne det så lade sig gøre. Ca. 60 medlemmer var på plads i GuldBoSund, der rammen om generalforsamling.
Og det blev et møde uden sværdslag og diskussioner. Faktisk blev hele dagordenen klaret i løbet af blot 34 minutter...
Næstformand Morten Ammentorp tog sig af beretningen, der naturligvis omhandlede året 2020, der jo i den grad - ihvertfald efter 11. marts - var præget af coronaen og nedlukningen.
André Foto: Manfred SørensenManfred Sørensen
1,7 millioner kronertil diverse tiltag
Annonce
- Byens gader lå øde hen og det hele lignede et skrækscenarie, fra en dårlig film. Vores Nykøbing blev i den første periode kontaktet af vores borgmester - flere gange om ugen. Han var ligesom bestyrelsen, meget bekymret for, hvad fremtiden ville bringe. Der blev hurtigt indstillet til en ekstraordinær indsats, og Økonomiudvalget bevilligede flere byer i kommunen en "corona-pulje". Vores Nykøbing fik bevilget 1,7 millioner kroner. Det betød, at vi kunne lave en række tiltag som en fælles webshop, kampagner med gratis annoncer medlemmerne i Ugeavisen, indkøb af storskærm, drive in-koncerter, livemusiken hele sommeren igennem, fortalte Morten Ammentorp, der gjorde opmærksom på, at pengene også gav Vores Nykøbing mulighed for at øge den generelle frekvens af arrangementer helt frem til sommeren i år.
Men han kom i sin beretning ikke uden om, at man desværre også måtte aflyse planlagte aktiviteter i 2020, blandt andet EM i fodbold.
- Men, som alle ved kom det stærkt tilbage her i 2021, understregede han.
Stigende tilslutning
Næstformanden kunne også fortælle, at tilslutningen til foreningen er stødt stigende siden 2016, til trods for enkelte lukninger af butikker og erhvervsvirksomheder.
- Det er dejligt, med en så stor opbakning. Husk at det er sjovere, og også mere rimeligt, når alle som nyder godt af de mange fordele og aktiviteter, som Vores Nykøbing skaber, også er med til at betale for dem. Vi har derfor bestemt stadig ledige medlemsnumre. Så husk at opfordre ikke-medlemmer til at melde sig ind, lød opfordringen fra Ammentorp.
Han kom også ind på, at der i 2019 i Nykøbing var forholdsvis mange tomme butikker i midtbyen, hvilket Vores Nykøbing påpegede overfor Business LF, som har opgaven med at hjælpe med at fylde nye butikker i tomme lokaler.
- Vi er nået langt
- Dette arbejde fulgte vi selv op på i 2020 og gjorde en indsat for, at den kedelige udvikling ikke skulle fortsætte. Vi er stadig ikke helt i mål, men vi er nået meget langt, slog han fast og understregede, at 2020 også var året, hvor Vores Nykøbing kørte massive "Handel og støt lokalt-kampagner".
På valg til bestyrelsen var Lars Henriksen, Katrine Koch og Emma Horskjær. Alle blev genvalgt, ligesom Nikolaj Nikolaj Friederichsen afløser Thomas Rasmussen, der bliver suppleant.
Annonce
Med hensyn til økonomien for 2020 viste regnskabet et overskud på 116.000 kroner. Desuden blev en kontingentforhøjelse på 10 procent vedtaget.
Efter generalforsamlingen var der spisning og efterfølgende et underholdende indlæg med komiker, radiovært med videre, Carsten Bang.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole