5.000 ekstra billetter
Roskilde Festivallen introducerer 5.000 særlige "Under 25'-billetter", der udelukkende giver adgang for unge født efter 3. juli 1997. Disse sættes til salg 30. november. Foto: Simon Frøsig Christensen/Roskilde Festival
Roskilde Festival vender tilbage med popdronning, stjernerapper og ekstra billetter til unge under 25 år.
ROSKILDE Hundredevis af unge rock- og popglade fra Lolland-Falster valfarter hvert år til Roskilde Festival, hvilket de jo så ikke har kunnet i de to seneste år på grund af corona-aflysningerne. Men nu sætter Roskilde Festival for alvor gang i planlægningen af festival nummer 50 siden 1971.
Det sker med 23 aktuelle musiknavne og et særligt fokus på festivalens unge deltagere.
Blandt navnene er popdronningen, der udgav sit andet album, Future Nostalgia, da verden lukkede ned i foråret 2020. Men spektakulære hitsingler som Don't Start Now, Break My Heart og Levitating har katapulteret den 26-årige stjerne op i den absolut øverste globale popliga. Hun debuterede på Orange Scene i 2018 med sin smittende popperfektion. Nu vender hun tilbage større end nogensinde og inviterer til et livsbekræftende festfællesskab, som ingen popfans vil gå glip af i sommeren 2022.
Blandt andre offentliggørelser er også den eventyrlystne amerikanske ultikunstner og stjernerapper Tyler, The Creator, de tre søstre i den selvsikre poprock-trio HAIM og den musikalske kamæleon St. Vincent, der har genopfundet sig selv i 2021.
Det 21-årige prisbelønnede kæmpetalent Arlo Parks og r&b-sensationen Erika de Casier er blandt 2022-plakatens yngre og debuterende kunstnere, som har taget deres første karriereskridt midt i en pandemi og nu endeligt kan møde et større live-publikum.
Og så kan Danmarks popsensation Jada omsider vende tilbage til sine fans på Roskilde Festival efter to corona-aflyste åbningskoncerter på Orange Scene. de 23 offentliggjorte navne er: Dua Lipa (UK), Tyler, The Creator (US), HAIM (US), St. Vincent (US), AG Club (US), Alogte Oho & His Sounds of Joy (GH), Arlo Parks (UK), Black Pumas (US), Converge: Blood Moon (US), Danish String Quartet & Dreamers' Circus (DK), Erika de Casier (DK), Fontaines D.C. (IE), grandson (CA), IDLES (UK), Jada (DK), Joyce (DK), Kelly Lee Owens (UK), Land of Kush (CA/EG), Lingua Ignota (US), Moses Sumney (US), Poppy (US), Nyege Nyege (UG) og Seni Reak Juarta Putra (ID)
Blot 5.000 ud af 80.000 partoutbilletter blev refunderet, da Roskilde Festival blev aflyst i 2021. Disse refunderede billetter blev sat til salg torsdag 14. oktober.
Derudover introducerer festivalen 5.000 særlige "Under 25'-billetter", der udelukkende giver adgang for unge født efter 3. juli 1997. Disse sættes til salg 30. november. For at sikre plads til de nye deltagere nedjusteres antallet af andre deltagerkategorier på festivalpladsen.
Seneste artikler
"The Minds of 99" er stadig på manges ønskeseddel
Borgmester: Ville være sygeplejerske eller arkæolog
Vidne sår tvivl i yacht-sagen: - Der var hverken storm eller byger
Så mange har søgt om at få del i Dølles overskud
Borgere i yderkommuner får størst gevinst
Mest læste artikler
Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Først lovede de 33 grader på Lolland - nu er der en ny prognose fra DMI
Derfor flager busserne i dag
Nu kommenterer NFC-formand rengøringssag
Stor havnedag trak flere tusinde til byen