Æresport på vej ud

Inge og Ingolf, der havde været gift i 25 år, stod for at skulle have sølvbryllup, men takkede nej til æresport og hornmusik. Sølvbrylluppet er en privat sag.

I en artikel i årsskrift for Lokalhistorisk Forening for Nordfalster beklager Anna Marie Nøhr tendensen, der også har bredt sig til hendes egn, og sølvbrudepar frabeder sig æresport og musik på bryllupsdagen.

Det er en kulturarv, vi er ved at begrave, og et fællesskab vi ødelægger. På Nordfalster er det venner, der laver æresporten, og det starter med et planlægningsmøde til aftenkaffe. Mange bolde er i luften: Bestilling af hornmusik., indkøb af gran og blomster, bestilling af flag og flagstænger, afhentning af lyskæder, bestilling af skilt, afhentning af æresportstativ og hente reb og bindetråd til guirlander.

Med i billedet er fællesskabet, både når æresporten laves, sættes op og tages ned efter eventen, og skjoldet overrækkes til sølvgommen.

Mens æresporten er på vej ud, fastslår forfatteren, at vi nok lever i en stresset tid, men spørgsmålet er, om vi ikke snyder os selv, når vi lader sådan en tradition gå i glemmebogen.