Afslører dræn med droner
I tråd med teknologiens udvikling kan landinspektørfirmaet LE34 i Nykøbing nu bruge droner til at lokalisere drænrørenes placering under markens overflade. Foto: LE34
LE34
Med ny teknologi vil LE34 i Nykøbing Falster spare landmænd på Falster for tid samt øge markernes udbytte.
Håndtegnede papirkort har været brugt til at finde nedgravede dræn, siden man for mere end 100 år siden begyndte at dræne marker på Falster.
Ifølge vandløbsloven er det landmandens ansvar at vedligeholde drænrørene med jævne mellemrum, også hvis landmanden ikke ved, hvor de er. I tråd med teknologiens udvikling kan landinspektørfirmaet LE34 i Nykøbing nu bruge droner til at lokalisere drænrørenes placering under markens overflade.
Carsten Kragh, der er afdelingsleder hos LE34 i Nykøbing, der har base på Vestensborg Allé 34, oplever ofte, at landmænd må bruge lang tid på at lokalisere drænrør i markerne i forbindelse med eftersyn og vedligehold. Ved at overflyve markerne med droner udstyret med multispektrale kameraer er det dog muligt at kortlægge den præcise lokation på baggrund af refleksionen i afgrøden. Det skal foregå cirka tre uger før høst i et normalår, hvor kornet stadig mangler at optage noget vand, men næsten er modent.
Anvendelsen af droneteknologi forventes at blive markant mere udbredt i landbruget i de kommende år.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker