NORDFALSTER: Tre nye, små beboere er for nylig flyttet ind i Krokodille Zoo på Nordfalster.
De tre - en han og to hunner - er ørkenkrokodiller, og dem har man ikke tidligere haft på stedet.
Ørkenkrokodillerne blev nemlig først opdaget som art for cirka 20 år siden i Nordafrika.
- Man fandt dem i oaser i Mauretanien, men de findes sandsynligvis i et større område, fortæller René Hedegaard fra Krokodille Zoo.
Mauretanien er et meget tyndt befolket ørkenland, og det er ifølge René Hedegaard forklaringen på, at disse krokodiller som art først blev opdaget for ret nyligt.
Annonce
To års arbejde
Gennem to år har han arbejdet på at skaffe eksemplarer af ørkenkrodiller til sin zoo ved Gundslevmagle.
- Det har taget lang tid, før alle papirerne var i orden, fortæller han.
Men så faldt det på plads, og for nylig kom de tre små ørkenkrokodiller fra Schweiz til Falster.
Ørkenkrokodiller kan blive op til 2,5 meter lange, og ifølge René Hedegaard er de meget seje overlevere.
- Når søerne i oaserne tørrer ud, så graver de sig helt ned på bunden og ligger dér i seks måneder for at undgå at blive stegt, siger han.
Måske flere arter
Med ankomsten af ørkenkrokodillerne er der nu eksemplarer af alle arter i verden i Krokodille Zoo.
- Der var 23 arter, men med ørkenkrokodillerne er der nu 24, siger René Hedegaard.
Han siger, at der måske dukker nye krokodillearter op.
Annonce
- Måske i Centralafrika, hvor der er en meget dygtig forsker i gang, siger han.
Ørkenkrokodillen er den nyeste kendte art af krokodiller. På verdensplan er der nu 24 arter. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde