Andenjuledag med jazz
Mads Mathias og Mathias Heise i konstellationen Mads Mathias Heise. Foto: Privat
Privat, FT
Kvintet byder på julejazz i Nordfalsters Koncerthus.
NØRRE ALSLEV: Når julefrokosten er faldet på plads i maven andenjuledag, er det måske tid til noget jazzmusik. Muligheden er der i hvert fald hos Nordfalsters Koncerthus, hvor man mandag 26. december klokken 19.30 kan nyde en omgang julejazz.
Det er kvintetten Mads Mathias Heise der foruden julejazz optræder med standards og nye kompositioner
Det er sket en del gange, at Mathias Heise og Mads Mathias er blevet forvekslet med hinanden. Men selvom de begge er unge jazzmusikere, der færdes i de samme kredse og selvom de nogenlunde er på samme højde, er der også væsentlige forskelle. Mads Mathias er sanger, sangskriver og saxofonist, mens Mathias Heise er mundharpist, komponist og pianist. Én ting har de dog til fælles: Jazz.
Derfor har de besluttet at stå side om side på samme scene, så omverdenen ved øjesyn og ørenlyd kan vurdere forskelle og ligheder. Det fælles projekt har fået navnet: Mads Mathias Heise.
Kvintetten der optræder andenjuledag består udover Mads Mathias og Mathias Heise af Peter Rosendal på klaver, Morten Ankarfeldt på bas og Morten Lund på trommer.
Billetter købes på orenaessaloner.dk
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker