Når NFC på lørdag spiller årets sidste kamp er det angriber Sebastian Kochs sidste i denne omgang for Bjørnebanden. Efter nytår skifter han til Lyngby BK. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det gælder 18. spillerunde i NordicBet Ligaen og NFC spiller hjemme i eftermiddag.
Manfred SørensenManfredSørensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Som bekendt tager vi i denne uge hul på december og dermed vintermånederne.
Det betyder dog ikke, at turneringsfodbolden i NordicBet Ligaen er helt slut for i år, for nu gælder det 18. spillerunde, hvilket så til gengæld også er den sidste i 2021 før det igen går løs i slutningen af februar 2022.
Efter to svære udekampe mod henholdsvis FC Fredericia og Esbjerg fB - og desværre to nederlag - kan NFC i eftermiddag klokken 14 - efter næsten en måned - igen løbe på banen hjemme i Lollands Bank Arena. Modstanderen er Vendsyssel FF, der i tabellen ligger under NFC.
Vendelboerne, der i skrivende stund har spillet uafgjort i ikke færre end otte kampe hidtil, skulle helt hen til 11. spillerunde i oktober før holdet kunne bogføre sæsonens første sejr med 2-1 i lokalopgøret mod Jammerbugt FC.
En af Vendsyssels pointdelinger var tilbage 8. august, hvor det i Nord Energi Arena i Hjørring blev til 1-1 mod NFC i et opgør, hvor hjemmeholdet kom foran i det 7. minut, hvorefter NFC-topscorer Mathias Kristensen 13 minutter senere udlignede. Flere mål bød den eftermiddag ikke på.
Annonce
Det skal blive spændende at følge om NFC på lørdag kan slutte fodboldåret 2021 af med en hjemmesejr og forsvare den vigtige sjetteplads i rækken, der jo er ensbetydende med oprykningsspil til Superligaen senere på foråret. En top 6-placering ville være et rigtig godt afsæt for træner Claus Jensen og drengene inden de sidste fire resterende kampe i grundspillet, der afvikles fra 28. februar til 19. marts.
Her de øvrige kampe i 18. runde i NordicBet Ligaen:
Torsdag Hvidovre - Esbjerg fB, fredag FC Fredericia - AC Horsens og Hobro IK - FC Helsingør, lørdag HB Køge - Lyngby BK og Jammerbugt FC - Fremad Amager.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde