BBQ & Bajere version 2.0 på Torvet

Fredag kommer Torvet i Nykøbing atter til at syde af grillerier - og fodboldfeber... Foto: Vores Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: For nogle uger siden tog Vores Nykøbing hul på sommerens grillsæson. Det var en stor succes med masser af gæster på Torvet, der klarede aftensmaden udenfor i det gode vejr.

Arrangementet var så velbesøgt, at Vores Nykøbing er klar med en version 2.0 på fredag 16. juni fra klokken 16 til 20.

Der vil være madboder fra Higgledy Piggledy’s - Vintage Tea Room, MM Grill, Mindbjergs, Ritz Café & Cocktail Bar og Olsens Smørrebrød. Og denne gang er det "fredagsjazz-folket", der bemander ølvognen.

Ud over at man kan hygge sig med et slag minigolf på Torvet, så kan fodboldentusiaster fornøje sig med EM kvalifikationskampen mellem Danmark og Nordirland, der vises på storskærm klokken 20.45.