Bevægelsespark er nu færdig
På luftfotoet ses det tydeligt, at bevægelsesparkens farver afspejler farverne på Nørre Alslev Skoles logo. Foto: Privat
Privat
Nørre Alslev Bevægelsespark blev klar inden skolens genåbning.
NØRRE ALSLEV Nørre Alslev Bevægelsespark, Nørre Alslev Stationsvej, har været undervejs et stykke tid, men nu meldes den færdig - lige inden Nørre Alslev skole genåbner i denne uge.
Bevægelsesparkens sidste brik faldt på plads efter at Guldborgsunds Økonomiudvalget bevilgede de sidste 225.000 kroner, så Nørre Alslev Bevægelsespark kunne færdiggøres. Derudover er den realiseret med frivilligt foreningsarbejde, fondsmidler og sponsorstøtte fra erhvervslivet.
Den sidste del - et interaktivt e-læringsmiljø Memo, Memory-in-Motion, handler om at have det sjovt, mens man lærer ting. Her kan man vælge imellem spil som fokuserer på bevægelse og leg, eller som har mere fokus på matematik, og hukommelsesspil der udfordrer hjernen. Det nye område gør, at bevægelsesparken i endnu højere grad kan blive inddraget i undervisningen på Nørre Alslev Skole.
- Vi kan af gode grunde ikke holde en indvielsesfest, men parken er nu åben for alle. Det er en offentlig plads, og vi går ud fra, at de besøgende godt ved, hvordan man forholder sig sammen med andre. På pladsen kan man udfordre både krop og hoved, og så kan ungerne jo lege der, mens forældrene træner på den udendørs træningsplads, foreslår Bo Daugaard, formand for LUNA - Foreningen for Liv og Udvikling i Nørre Alslev.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker