Biblioteket er på banen
Mangler du læsestof til den yngre målgruppe, så besøg eReolen Go. Se også gode forslag i Ugeavisens papirudgave i denne uge på side 14 i 1. sektion. Foto: Ereolen
Ereolen
Få gode forslag til læsning.
NYKØBING Sammen med bibliotekarer fra Guldborgsund-bibliotekerne bringer vi i Ugeavisens papirudgave (side 14 i 1. sektion) forslag til læsning i disse corona-tider, hvor dem der kan, skal blive hjemme.
eReolen er bibliotekernes elektroniske tilbud til dig, der gerne vil læse eller høre dine bøger online. På eReolen.dk kan du både låne danske bøger og lydbøger, mens du på eReolen Global har adgang til udenlandske bøger på andre sprog. Mangler du læsestof til den yngre målgruppe, så besøg eReolen Go, som for børn og unge mellem 7-14 år.
Du kan låne fem ebøger og fem netlydbøger pr. måned. Bøger markeret med blåt e-bogs- eller lydbogsikon tæller IKKE med i din normale udlånskvote. Du kan altså låne disse titler, selvom du har nået grænsen for din udlånskvote. De hedder "Ekstra lån" og kan bl.a. søges frem via forsidebanneret på ereolen.dk. Ligesom på det fysiske bibliotek, kan du også på eReolen opleve, at titlerne der hører under udlånskvoten kan være udlånt.
For at låne bøger og lydbøger via eReolen, skal du være oprettet som låner på biblioteket i din hjemkommune og have en firecifret pinkode.
Er du ikke allerede oprettet som låner, kan du oprette dig via NemID på dit lokale bibliotek. Bor du i Guldborgsund Kommune, hører du til Guldborgsund-bibliotekerne og kan oprette dig på guldbib.dk.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie