Bliv klog på brobyggeriet
Niels Gottlieb ses her ved plancher i Besøgscentret, der også fortæller om den nuværende Storstrømsbro, indviet af Kong Christian X 26. september 1937. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Besøgscentret på Masnedø informerer om alt, hvad der er værd at vide om den nye Storstrømsbro og får også det historiske aspekt med.
Forestil dig, at du står på en pylon til den nye Storstrømsbro og kigger lodret ned på Storstrømmen, kørebanerne og den dobbeltsporede jernbane på den nye Storstrømsbro.
Det giver et sug i maven, når du oplever det i tredimensionel teknik på Besøgscentret på Masnedø, der åbnede lørdag 21. september under medvirken af transportminister Benny Engelbrecht (S).
Besøgscentret er indrettet i varmecentralen til det tidligere drivhusgartneri, og med moderne fortælleteknik bliver besøgende klædt godt på om afløseren for den nuværende Storstrømsbro fra 1937.
- Vi vil gerne fortælle alt, hvad der er at fortælle om brobyggeriet, og udstillingen er selvforklarende. Vi vil gerne henvende os til den brede offentlighed, skoleklasser og naboer til brobyggeriet, siger Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet.
Plancher informerer i detaljer om brobyggeriet, der fremskrives i en model, og det detaljeres, at der til broen medgår 45 bropiller med 80 meters mellemrum på den godt 4.000 meter lange distance.
Udstillingen fokuserer også på de arkæologiske fund i Storstrømmen i 2016.
- Udstillingen kan suppleres efter behov, og dele af den skiftes ud, siger Niels Gottlieb og vægter, at besøgscentret har en skolestue til særlige præsentationer af brobyggeriet. Entreprenøren er i kontakt med skolesystemet i Vordingborg og Guldborgsund kommuner.
Besøgscentret har åbent alle hverdage og den første lørdag i måneden fra klokken 10-15. Om lørdagen og mandagen vil en guide styre besøgende gennem byggeriet af den godt fire kilometer lange Storstrømsbro.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned