Boller op og boller ned hos Toreby Bjærgning

Toreby Bjærgning lægger lokaler til, når der søndag er tøndeslagning. Foto: Privat

Inviterer til fastelavn på søndag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag er det som bekendt fastelavnssøndag.

Og det kommer da heller ikke til at gå stille af i Toreby.

I samarbejde med Toreby Købmnadshandel, Forsamlingsgården, Toreby Landsbyforening og Toreby Autoværksted inviterer Toreby Bjærgning til stort fastelavnsarrangement.

Det hele starter kokken 15, hvor der selvfølgelig vil være tøndeslagning og hvad dertil hører af kåringer af kattekonger og kattedronninger.

- Vi glæder os til at se byens børn i sjove og fantasifulde udgaver. Vi er selvfølgelig klar med sodavand og fastelavnsboller til alle samt en kop kaffe til de voksne, lyder opfordringen fra Ghita Svan Hansen, stationsleder for Toreby Bjærgning & Bjærgning Danmark.