Borgmesterkontoret rykker til Sakskøbing
Simon Hansen rykker borgmesterkontoret til Sakskøbing. Foto: Patrick Kirkby/Guldborgsund Kommune
PatrickKirkby.com
Tirsdag 25. oktober flytter Simon Hansen endnu en gang sit kontor ud af rådhuset.
SAKSKØBING: I september rykkede borgmester Simon Hansen (S) kontoret til Nysted, og nu er turen kommet til Sakskøbing. Tirsdag 25. oktober klokken 16-18 sidder han klar i Sportscentret i Sakskøbing.
- Jeg taler selvfølgelig med mange forskellige mennesker hver dag gennem mit arbejde som borgmester. Også med mange borgere. Men det er noget helt andet at møde dem på deres præmisser og uden en dagsorden. Det giver mig en helt anden viden og nogle helt andre indsigter, som jeg er meget glad for at få, siger Simon Hansen.
Hvis man som borger har en god idé, en udfordring, en bekymring eller et input til det politiske arbejde i Guldborgsund Kommune, er borgmesteren altså klar til at lytte. Han kan ikke sagsbehandle, men han vil gerne høre, hvad folk har at sige og er åben for både ris og ros.
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om.
- Det handler netop om at have den uformelle snak med borgerne. Nogle vil gerne tale om en konkret sag. Andre har en god idé, som de ikke lige ved, hvordan de ellers skal give videre. Og nogle vil gerne snakke om kommunens udvikling helt generelt. Intet er for småt eller for stort, og jeg håber, at rigtig mange borgere har tid og lyst til at komme forbi til åbent kontor i Sakskøbing, siger Simon Hansen.
Simon Hansen bruger også dagen i Sakskøbing til at mødes med virksomheder og butiksejere i byen, ligesom han skal besøge flere kommunale arbejdspladser.
Han slutter af med et besøg i Sakskøbing Ungdomsklub, hvor han skal snakke med både de unge og med lærerne.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde