Børn satte blomsterløg
Elever fra Eskilstrup Skole satte i sidste uge 5.000 blomsterløg, blandt andet her på Sundhedspladsen ved Parkvej. Foto: Privat
Privat
Guldborgsund Kommune havde skænket 5.000 løg til Eskilstrup.
ESKILSTRUP Der bliver masser af blomster at se på, når foråret om ikke så længe kommer til Eskilstrup.
Det har både Guldborgsund Kommune og den lokale skole i hvert fald gjort sit til at realisere.
Kommunen har indkøbt cirka 5.000 blomsterløg, og de blev forlden sat to steder i stationsbyen.
Det ene sted var i de nye kummer foran skolen, hvor der er et Kys og Kør-område for forældre, som afleverer deres børn.
Det andet sted var på Sundhedspladsen, der ligger på Parkvej.
Her er der i fovejen en inspirationshave, som blev etableret sidste år.
Børn satte løg
For initiativet med at sætte løgene stod 44 - Eskilstrups styregruppe samt den lokale beboerforening i Eskilstrup.
Og de fik praktisk hjælp af indlæringsklassen og 4. klasse fra Eskilstrup Skole.
- Det tog et par timer, og børnene gik til opgaven med liv og sjæl, fortæller Tage Christensen, der er formand for beboerforeningen i byen.
Nu skal blomsterløgene sætte sig, så de kan begynde at skyde i vejret, når foråret kommer.
- Det bliver spændende at se, om der sker noget indenfor den nærmeste fremtid, siger Tage Christensen fra beboerforeningen i Eskilstrup.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker