Britiske arkæologistuderende på besøg
Et hold arkæologistuderende fra det walisiske University of Cardiff besøger i disse dage Middelaldercentret. Foto: Middelaldercentret.
Middelaldercentret
SUNDBY: I perioden frem til 8. september har Middelalderbyen Sundkøbing ved Guldborgsunds bredder besøg af et hold arkæologistuderende fra det walisiske University of Cardiff. Besøget er en gentagelse af et tilsvarende arrangement i 2022, og sigter imod at give de britiske arkæologistuderende et indblik i praktiske middelalderlige håndværk, og i driften af en større formidlingsinstitution.
Som arkæolog er det en indlysende fordel ikke kun at have erfaring med at grave døde menneskers affald op af jorden, men også at have en forståelse for hvordan fagets resultater effektivt formidles til et bredere publikum, hvordan man tolker et ofte stærkt nedbrudt arkæologisk fund - hvordan så det ud, før det rådnede/rustede/knækkede, og blev kasseret?
På Middelaldercentret er man meget stolt af arrangementet. Det er nemlig udtryk for, at centrets mangeårige arbejde er velkendt og påskønnet, også i udlandet. Storbritannien har en meget lang tradition for det såkaldte re-enactment, og har mange fagligt dygtige og kompetente formidlingsinstitutioner. Når man fra Cardiff-universitetets side vælger at drage hele vejen til Danmark er det med andre ord en virkelig anerkendelse, som centret selvfølgelig er meget stolt af.
Otte studerende tager del i hverdagen
Holdet består af otte arkæologistuderende, der under kyndig og myndig ledelse af den medbragte underviser (og ivrigt bistået af Middelaldercentrets personale) i løbet af en måned vil gennemføre en række individuelle rekonstruktionsprojekter. Men undervejs tager de også aktivt del i det daglige formidlingsarbejde, hjælper til ved ridderturneringer og blideafskydninger, og hvor der nu ellers kan være brug for ekstra hænder i dagligdagen. De vil således være meget synlige i Sundkøbings gadebillede.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker