Buslinjerne på LF går inden længe i grønt
CO2 udledningen mindskes med 800 tons årligt i Guldborgsund Kommune. Foto: Movia
Movia
Snart er det slut med støj og udledninger fra en række buslinjer i Lolland og Guldborgsund kommuner. Nye, miljøvenlige elbusser ruller i stedet ud på vejene. De to kommuner og Movia fejrer de nye elbusser søndag 20. juni.
LOLLAND-FALSTER Buslinjerne 701, 702, 703, 730, 731, 737, 741 og 742 i Guldborgsund og 711 og 714 på Lolland kører på el fra 27. juni. CO2 udledningen mindskes med 800 tons årligt i Guldborgsund Kommune.
Lolland Kommune indsætter samtidig en række fossilfri buslinjer og udledningen daler derfor med 1.200 tons CO2 årligt i Lolland Kommune.
Næsten hele Lolland Kommunes øvrige buskørsel overgår samtidig fra diesel til fossilfri drift. De nye grønne el-busser og fossilfrie busser er et skridt på vejen mod målet om, at alle busser på Sjælland skal køre fossilfrit i 2030 - heraf mindst halvdelen på el. Med øget grøn omstilling bidrager Guldbogsund, Lolland og Movia samtidig til at indfri den nationale målsætning i hele Danmark om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030.
Den miljøhistoriske dag med kommunernes første elbusser markeres med to åbningsevent en uge før busserne går i drift nemlig søndag 20. juni på busholdepladsen ved Nakskov Station klokken 10 til 12, hvor formand for Teknisk Udvalg Leif Utermöhl indvier de nye elbusser. Herefter er der mulighed for at inspicere de nye elbusser og at få en prøvetur. Der serveres også lidt godt til ganen.
På Banegårdspladsen i Nykøbing F. sker det klokken 12.30 til 14.30. med pølser og brød.Her er der også elbusser, hvor man kan komme ind og se bussen, ligesom der er mulighed for at prøve en tur med de nye elbusser, som indvies af Peter Bring Larsen, formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg i Guldborgsund Kommune.
- Alle er velkomne, lyder det fra arrangørerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned