Byggefolk på storindkøb af 33 nye Ford Transit

Byggefirmaet Bjarne Petersen A/S købte 33 nye biler til sine håndværkere hos Ødegaard Biler A/S i Nykøbing. Foto: Flemming Karlsen

33 nye Ford Transit biler blev forleden overrakt til håndværkerne fra Ødegaard Biler til byggefirmaet Bjarne Petersen A/S.

Offentliggjort Sidst opdateret

Travlhed for byggefolk giver også omsætning andre steder. Hos bilbranchen for eksempel.

Det blev demonstreret i stor målestok forleden, da Ødegaard Biler A/S afleverede 33 helt nye Ford Transit - med alskens ekstraudstyr - til håndværkerne fra byggefirmaet Bjarne Petersen A/S.

Hos Ødegaard Biler på Herningvej i Nykøbing glædede Hans Jørgen Madsen sig over millionhandelen, da bilerne blev afleveret og konstaterede, at man har valgt "fra øverste hylde" - også hvad angår udstyr.

Ødegaard Biler oplyser i øvrigt selv, at man er godt tilfreds med en samlet andel på cirka 25 procent af markedet for erhvervsbiler i landsdelen i øjeblikket.

Festdag for firmaet

Bjarne Petersen fra byggefirmaet konstaterede, at leveringen af nye biler var en festdag for det 44 år gamle firma - med i øvrigt 44 medarbejdere.

- Vi håber, I bliver glade for de nye biler. I må love os, at I standser bilen engang imellem og går ind til en kunde og laver noget arbejde. Ellers er der ingen penge til diesel, lød det fra direktøren ...