Bygma udvider butikken
Butikschef Lise Aarslew-Jensen ser frem til nye flottere rammer i Bygma efter ombygning. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Bygma Nykøbing F. fortsætter med at modernisere.
NYKØBING For en måned siden åbnede Bygma den nye afdeling flise, bad og gulvdesign, og moderniseringen fortsætter i proffcenteret på Gaabensevej. For tiden roder de, som de også erkender i annoncer, og det handler om, at man er ved at udvide, fortæller butikschef Lise Aarslew-Jensen.
- Vi laver håndværkerbutikken noget større, og samtidig laver vi et nyt og bedre område til vores sælgere. De sad noget klemt før men samles nu. I alt udvider vi butikken fra 550 kvadratmeter til 900 kvadratmeter, fortæller hun og fortsætter:
- Det er dels for at lave butikken mere tidssvarende og moderne, for den trængte til en gevaldig ansigtsløftning, men også for at der bliver mere plads til varerne, så det bliver nemmere for kunderne at handle.
Ombygningen ventes overstået i starten af maj og vil ifølge butikschefen betyde, at der bliver meget lækrere lokaler med mere luft. I første omgang kommer det dog til at rode.
- Vi får en periode her, hvor det bliver lidt anderledes, hvor det kan blive lidt sværere at finde varerne, men vi er her for at hjælpe kunderne, siger Lise Aarslew-Jensen, der ser frem til at byde kunder, og personale, indenfor i de nye rammer.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet