Cornelius’ stuer vækkes til live
Som noget særligt kan du denne aften få lagt tarotkort og dermed se din fremtid i øjnene... Foto: Museum Lolland-Falster.
Museum Lolland-Falster
På kulturnatten i Nykøbing bliver det særlig mystisk og uhyggeligt i Museum Obscurum
NYKØBING: På kulturnatten i Nykøbing kan du opleve Museum Obscurum, som du aldrig har oplevet det før! Her bliver Cornelius’ stuer vækket til live, og museet byder indenfor til nogle helt unikke oplevelser.
- Som noget særligt kan du denne aften få lagt tarotkort og dermed se din fremtid i øjnene. Du kan også høre om Cornelius’ mange rejser, der er baggrunden for selve udstillingen, og opleve spændingen, når endnu en af Cornelius’ mystiske kasser bliver åbnet - lige der midt i udstillingen, fortæller Dorthe Fibæk Magnusson, markedsføringsansvarlig og grafiker ved Museum Lolland-Falster.
Har du lyst til at besøge Museum Obscurum på Kulturnatten er aftenens program:
Klokken 19.30-21.30: Få lagt dine tarotkort – hvis du tør!
Klokken 19.30-20.30: Cornelius fortæller om sine eventyrlige rejser
Klokken 20.30-21.30: Cornelius åbner en af sine gamle kasser - for første gang!
- Jeg glæder mig til at slå dørene op i forbindelse med kulturnatten og give byens borgere en helt særlig oplevelse her i Museum Obscurum. Udstillingens mange facetter giver os en mulighed for at trække tråde til mange sider af det mystiske og okkulte, som kan give vores gæster noget ekstra at tænke på, når de kommer hjem, tilføjer hun.
Da Cornelius’ stuer desværre ikke er de største, anbefaler museet, at du bestiller din billet på forhånd, så du er sikker på at kunne deltage i herlighederne. Billetter købes via Museum Lolland-Falsters hjemmeside
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub