Dagens ret er klar i Horbelev
Foruden dagens ret kan man også bestille smørrebrød hos Suzanne Hirsch-Fabricius. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Efter lang pause er der kommet en forpagter af Horbelevhallens cafeteria.
HORBELEV: I efterårsferien lukkede Suzanne Hirsch-Fabricius sig ind i køkkenet i Horbelevhallen, og så blev det igen muligt at købe mad fra hallens cafeteria. Mange kender Suzanne fra først Cafe Udsen og senere Kaffevognen på havnen i Nykøbing, og nogle af kunderne var kendte ansigter fra Nykøbing.
- Fra første dag stod folk og kiggede ind ad ruden, og på andendagen var der udsolgt, fortæller Suzanne Hirsch-Fabricius.
- Jeg har fået en helt fantastisk velkomst. Folk var været så søde til at komme og byde mig velkommen.
Det var en af Suzannes kunder fra Kaffevognen, som gjorde hende opmærksom på den ledige plads om forpagter, men på det tidspunkt var det ikke en mulighed for hende.
- Så det havde jeg glemt alt om, indtil en fodboldtræner fra Horbelev for nylig spørger, hvorfor jeg ikke kommer til Horbelev, forklarer Suzanne Hirsch-Fabricius.
Mandag til fredag har hun åbent fra klokken 17 til 19, hvor man kan købe dagens ret.
- Jeg gør det i traditionel mormormad, afslører hun.
Derudover laver hun masser af ”stort” smørrebrød, og her er de første bestillinger løbet ind på ordreblokken.
Det er meningen, at hun i begyndelse er alene om jobbet.
- Men det bliver måske nødvendigt med hjælp på et tidspunkt.
Foruden de daglige åbningstider har cafeteriaet også åbent i weekender, når der er er stævner og kampe i hallen og ved andre arrangementer.
Ilddåben kommer 3. november, hvor den tidligere landsholdsspiller Preben Elkjær besøger Horbelev og fortæller om sit spændende liv under kyndig vejledning af journalisten Peter Sloth, manden bag bestselleren "Mit liv som Elkjær.
Hvordan fremtiden ser ud for Kaffevognen i Nykøbing, er på nuværende tidspunkt ikke afklaret.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker