De gode takter skal findes frem igen
De seneste to hjemmekampe er begget sluttet med pointdeling. På lørdag skal Søren Christensen og co. så forsøge at hente alle tre point. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
NFC får i eftermiddag besøg af oprykkerne fra Roskilde KFUM. Sidst blev de tromlet ned med hele 4-0!
NYKØBING NFC har i skrivende stund (inden den forgangne weekends udekamp mod FC Roskilde), hvor der er afviklet 18 kampe scoret 44 mål. Holdet er det suverænt målfarligste i 2. division pulje 2, hvilket da også har indbragt en 1. plads.
Men i de seneste to hjemmekampe i CM Arena mod henholdsvis Hillerød og Vanløse og udekampen i fredags mod FC Roskildehar det været så som så med angribernes målfarlighed. Det er de godt 270 minutters fodbold kun blevet til en to NFC-scoringer.
Det har naturligvis også udmøntet sig i et noget magert udbytte på blot to point, hvilket selvfølgelig er for lidt, når man har ambitioner om at bevare 1. pladsen og rykke op i 1. division. Men heldigvis har nærmeste forfølger, HIK, også været på slingrekurs på de seneste og afstanden er trods alt på hele seks point.
Lad os så håbe, at NFC finder de gode offensive takter frem igen i eftermiddag, hvor Roskilde KFUM kommer på besøg i CM Arena.
Oprykkerne har gjort det ok og ligger faktisk side om side i tabellen med domkirkebyens "store" klub FC Roskilde.
Der var dog stor forskel i det første opgør tilbage i oktober i Lillevang Idrætscenter, hvor NFC var totaldominerende og vandt med hele 4-0.
Her lagde angriber Mathias Kristensen for efter 25. minutter spil. Han var også på spil til 2-0 kort før pausen.
I anden halvleg blev sejren cementeret til 3-0 og 4-0 ved henholdsvis Mads Carlson og Chris Thorsheim.
Så der er ingen tvivl om, at Roskilde-spillerne har masser respekt med til Nykøbing på i dag, hvilket nok - igen - vil betyde, at NFC skal op imod en defensivt indstillet modstander, der ikke er kommet for at underholde det publikum, som ikke vil være at finde på lægterne...
Vi kan så bare håbe på, at NFC forstår at løse opgaven bedre, end det var tilfældet mod Hillerød og Vanløse.
Kampen fløjtes op klokken 15 og kan følges i Radio Sydhavsøerne.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker