Det flotteste træ blev tændt

Så smukt ser træet ud i en kølig vinteraften. Foto: Flemming Keith Karlsen

Nedtællingen kunne livestreames på Vores Nykøbings Facebookside.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Forhåbentlig bliver det første og eneste gang, at Vores Nykøbing må arrangere juletræstænding uden live publikum. Men sådan var det af gode grunde i torsdags, da det imponerende flotte juletræ blev tændt på Torvet i Nykøbing. Men folk blev ikke snydt for den traditionsrige nedtælling, for Vores Nykøbing havde arrangeret livestream af begivenheden på deres Facebookside. Cirka 150 så med klokken 17, da Dorthe Mouritzen Christensen fra Skanlux (hovedsponsor) og André Andersen fra Vores Nykøbing talte ned fra 10. Og som altid skulle dette gøres to gange. Anden gang meget højere... Hvor mange, der talte ned hjemme i stuerne, vides ikke, men det strømmede ind med likes, hjerter og rosende kommentarer på siden i samme moment.

Årets juletræstænding livestreamet på Vores Nykøbings Facebookside. Foto: Flemming Keith Karlsen