Det gode grin på Masken
Elias Ehlers vil sørge for at publikum får rørt lattermusklerne sammen med Anders Nielsen. Foto: Masken
Masken
Tre ungersvende indtager Maskens scene.
Nogle af Danmarks sjoveste komikere vil sørge for en aften på Teatret Masken i Nykøbing med masser af grin og god stemning. Det sker torsdag 3. oktober fra klokken 19.30 til 21.30.
Vært er komiker Valdemar Pustelnik, der styrer showets gang og hygger om publikum. Med på scenen er Elias Ehlers og Anders Nielsen. Elias Ehlers er fra den nye bølge i dansk stand-up. Efter han vandt DM i Stand-up i 2006, har han etableret sig som en unik stemme på den danske stand-up scene og en af landets allerdygtigste komikere. Med sine tre meget roste oneman-shows - "Fucking Glad", "Helt perfekt" "Far" har Elias Ehlers bevist, hvordan han på sin helt egen måde både kan fortælle historier og får publikum til at bryde sammen af grin. Anders Nielsen er født og opvokset i Næstved. Han blev ad omveje ledt ind på en erhvervsuddannelse og fik i 2011 sit svendebrev som tømrer. Året efter begyndte han at lave stand-up.
Den sideløbende hobby som komiker bragte ham til København i 2013. Anders fortæller sine beretninger hands on, og fungerer til stadighed som tømrer, såvel som stand-up komiker. Han var i 2015 og 2017 i finalen i DM i stand-up. Derudover varmede han op til Anders Fjelsteds onemanshow "Lige ved og voksen". I sommeren 2017 lavede Anders sit første onemanshow "En Håndværkers Beretninger" under Zulu Comedy Festival.
Valdemar Pustelnik er kendt fra DM i stand-up på TV2 samt sketch-karakterer for eksempel i tv-showet Dybvaaaad på TV2 Zulu (sæson 2), Danish Dynamite på TV2 Zulu (sæson 1).
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker