Det gode skib Bethel lægger til i Stubbekøbing
I denne uge gæster lægger det sejlende sømandshjem Bethel til i Stubbekøbing Havn, hvor sømandsmissioner Niels Rasmussen er klar til at tage imod. Foto: Privat
Picasa
Det sejlende sømandshjem Bethel lægger til i havnen 21. juni til 24. juni, hvor man er velkommen ombord.
STUBBEKØBING: Sømandsmissionærerne i Danmark er fra maj til september på skift med det sejlende sømandshjem "Bethel" rundt til danske havne. Her kommer mange mennesker på besøg, søfarende fra andre skibe, elever fra søfartsskoler, venner af Sømandsmissionen, turister eller lokale, der bare har lyst til at se skibet og måske få en kop et eller andet og en småkage.
I denne uge, nærmeme fra 21. juni til 24. juni gælder det Stubbekøbing, hvor den den lokale sømandsmissionær Niels Rasmussen klar til at modtage gæster.
Alle er velkomne til at komme ombord og se skibet. Besætningen nyder at være værter, og ombord er en uhøjtidelig tone. Erfaringen er, at besætningen når at tale med rigtig mange besøgende, og ofte bliver en sømandsmissionær betroet et og andet en sen aften. Måske fordi der ombord er en afslappet humor, tavshedspligt og plads til at tale om alt mellem himmel og jord. Der sker noget på vandet!
Fra Søværnet
Bethel hed oprindelig Romsø Y302, og hun blev søsat den 31. maj 1969. Y-kutterne var Flådens skibe, og der blev bygget i alt ni enheder på Svendborg Skibsværft i perioden 1969-1973. Skibene havde oprindeligt to 20 mm maskinkanoner, som efterfølgende blev udskiftet med to 12,7 mm tunge maskingeværer. De var designet til farvandsovervågning og søredning i de danske farvande.
Men Y 302 udgik af Søværnets tjeneste i 2007, hvor det blev købt af Sømandsmissionen, så efter mange års aktiv tjeneste i Søværnet fortsatte skibet med at sejle – men nu med et ganske andet formål – at være et sejlende sømandshjem.
Det er siden blevet løbende restaureret - det er i god stand og i store træk holdt tro mod sin historie.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker