NYKØBING Det har været lidt begrænset med oplevelser den seneste tid, men det forsøger Dicte Stæchmann at lave om på. Hun bor i krydset ved Engboulevarden og Vestensborg Allé, og afhængigt af årstiden pynter hun om eller laver små, sjove aktiviteter i forhaven.
- Jeg er lige blevet færdig med "Find Musen", hvor jeg lavede små hæklede mus, som jeg gemte rund omkring i forhaven. Hvis man fandt en, måtte man beholde den. Og nu hvor det er forår og snart påske ville jeg finde på noget nyt. Den nye aktivitet er, at jeg pynter op med farvestrålende perleplader - eller rettere jeg pynter op sammen med alle, der har lyst til at lave en perleplade og hængde den op sammen med de andre. Jeg har inddelt dem i temaer - bier, havfruer, Pokemons, elektronik og så videre. Har man ikke lige fået sat snor i, smider man den bare i postkassen, så klarer jeg det, smiler Dicte Stæchmann, der arbejder i SFO'en på Sophieskolen.
- En del af børnene derfra har også lavet perleplader til projektet, og alle der har været med kan hente deres plade 26. marts, og resten gemmer jeg, tilføjer hun.
Formålet med de små events er at sprede glæde og give dem inspiration til ting, de selv kan lave derhjemme.
- Det er så hyggeligt, at mange allerede har hængt deres perleplade op. Kom bare med flere - hvis det bliver nødvendigt, låner jeg kommunens hæk. Det har jeg fået lov til før, griner hun.
Alle de fine perleplader giver anledning til smil hos store og små. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker