Dissing dobbelt så stor
Nikolaj Friederichsen glæder sig til at få lidt mere plads at boltre sig på. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Tøjforretningen for mænd flytter fra Østergågade til det tidligere Sportmaster i Jernbanegade og får dermed mere plads til varerne.
Nikolaj Friederichsen har ekstra travlt i øjeblikket.
Det ene øjeblik er han i sin forretning Dissing i Østergågade, det næste står han i tomme lokaler i Jernbanegade, hvor der tidligere lå en Sportmaster. Her skal forretningen flytte ind i større omgivelser.
- Vi har fået lidt vokseværk, og har besluttet at flytte til lokalerne, hvor vi får lidt over dobbelt så meget plads, fortæller Nikolaj Friederichsen.
Det er tre et halvt år siden, han etablerede sig i Nykøbing, og nu er tiden moden til at komme lidt videre.
- Vi vækster fortsat og efter tre et halvt år synes jeg, at vi kan tillade os at udvide. Der er rigtig hyggeligt i butikken nu, men der er ikke så meget plads for kunderne til at komme rundt, og heller ikke for os, når vi skal vejlede kunderne, forklarer Nikolaj Friederichsen beslutningen.
Han fortæller også, at han nu får mulighed for at brande de nuværende mærker yderligere, og at der også kommer nye til blandt andet Hugo Boss og Tommy Hilfiger.
Der er ikke fastsat en åbningsdato, men det bliver lige i slutningen af denne måned eller i begyndelsen af maj.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker