Dorthe og Flemming har haft en rigtig god start
Flemming (foto) og hans kone Dorthe er i gang med deres første sæson på Marielyst Ny Camping. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Der er et nyt par bag Marielyst Ny Camping, og de melder om en god start på den 1. sæson. Til sankt hans er der arrangeret fællesspisning.
I november sidste år overtog parret Dorthe Høglund og Flemming Johansen Marielyst Ny Camping på Sildestrup Øvej. Og valget om at kaste sig ud i sådan et projekt, har parret absolut ikke fortrudt.
- Vi har knoklet for at få pladsen op at stå, men hvor har det bare været en fantastisk oplevelse. Det er jo vores første egentlige sæson nu - det første forår og sommer. Og vi har jo både oplevet meget regn, sne og nu højsommer i maj. Vi nyder, at livet rigtig er rykket ind på pladsen, og her er masser af glade mennesker i feriestemning, fortæller Dorthe Høglund, der tilføjer, at parret oprindeligt kommer fra Skovlunde.Da de øjnede muligheden for at overtage pladsen, var de ikke i tvivl.
- Det er jo en anden måde at arbejde på, hvor ens arbejde og hobby smelter sammen. Og her hen over sommeren vil vi arrangere forskellige tiltag - ikke mindst for børnene, som i rigt omfang benytter vores børnevenlige faciliteter. Frem til 19. august er der hver søndag kræmmermarked foran pladsen, og i flere af ferieugerne kører vores lille tog Futte på pladsen, smiler Dorthe.
Til sankt hans arrangeres der fællesspisning med paella på menuen - også fra gæster, der ikke bor på pladsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker