Dracula sætter tænder
i Nykøbing F. Teater
Komik, musik og gys ... og masser af hvidløg på teatret. Foto: Trine Dueholm
Trine Dueholm
Figaros jagter vampyrer på teatret 29. marts.
GULDBORGSUND Tag på en rejse til det mørke og dystre Transsylvanien i en usædvanlig fri gendigtning af Bram Stokers klassiske, Dracula.
Sådan indleder Teaterforeningen Guldborgsund sin præsentation af forestillingen "Dracula - en kisteglad grinebider", som kommer til Nykøbing F. Teater 29. marts klokken 19.30.
Teater- og operakompagniet Figaros og Den Ny Operas hold af vampyrjægere består af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen. I forestillingen banker de sammen gravrusten af gravrøsten og drager med den unge sagfører, Jonathan Harker, til Grev Draculas slot.
Her er Harker, trods advarsler fra lokalbefolkningen, rejst til for at afslutte et
huskøb i England for greven. Greven har derimod fået blod på tanden og er draget mod England i en kiste fyldt med sit fædrelands jord.
Sammen med vampyrjægeren, Van Helsing, er det en kamp med tiden og
dagslyset for at finde Grev Dracula, banke en pæl gennem hans hjerte og undgå en hær af vampyrer i England.
Figaro lover en forestilling med en overflod af komik, musik og gys ... og masser af hvidløg.
Billetter kan købes på www.nykobingteater.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned