DYRK DEN NEMME KØKKENHAVE
Signe Schrøder har mere end 20-års erfaring med økologisk køkkenhavedyrkning. Foto: Line Hjort Islington
FOTO: Line Hjort Islington
Køkkenhavespecialist Signe Schrøder holder foredrag.
NYKØBING: Vi nærmer os (heldigvis) foråret og mange gør sig klar til haven.
Og drømmer man om en økologisk køkkenhave med sprøde gulerødder og søde jordbær, men måske har travlt med familie og arbejde, så kan man for eksempel tage til foredrag med Signe Schrøder.
Foredraget finder i Hovedbiliotekets foredragssal i Rosenvænget tirsdag 21. marts klokken 19 arrangeret af Haveselskabet Lolland-Falster.
Signe Schrøder har mere end 20-års erfaring med økologisk køkkenhavedyrkning, som hun praktiserer i sin 450 kvm store selvforsyningskøkkenhave på Bjerregaarden i Kirke Eskilstrup.
I april 2022 udkom hun med køkkenhavebogen ”Dyrk - den nemme køkkenhave fra frø til høst" på Politikens Forlag.
Hun er endvidere formand for Landsforeningen Praktisk Økologi og bor privat med sin mand og tre børn på Bjerregaarden. Det er en økologisk æbleplantage grundlagt af Ritt Bjerregaard, hvor parret producerer prisvindende cider, rabarbervin og mjød.
Signe gennemgår alle sine bedste metoder til at få sunde og lækre grøntsager ved at samarbejde med jord, planter og insekter og du får alle hendes bedste genveje, tips og tricks til en nem og frodig køkkenhave.
Der er tilmelding til Anette Rundstrøm på mobil 2283 3524 (opringning eller SMS) eller pr. mail på anette.rundstrom@outlook.dk senest 16. marts.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned