Efterlyser kandidater til prisfest
Glimt fra en tidligere uddeling af kultur- og fritidspriser på Nykøbing F. Teater. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Hos idrætsforeninger indkalder Guldborgsund Kommune nu information om mestre, som ønskes hædret ved den årlige Prisfest på Nykøbing F. Teater 27. september.
Hvis din forening har mestre, der skal hædres, så er det tid til at indsende oplysninger og dokumentation for det til Guldborgsund Kommune på email: losv@guldborgsund.dk.
Hædringen, der forestås af Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget og Folkeoplysningsudvalget, foregår 27. september på Nykøbing F. Teater på samme måde som de foregående år, idet medaljevindere, modtager af Kulturprisen og modtagere af de fire Fritidspriser hædres ved det fælles arrangement, Prisfest 2019.
Disse mesterskaber er berettiget til hædring: Danmarksmester/landsmesterskab, guldmedalje. Nordisk mester, guld, sølv og bronzemedalje. Europamester, guld, sølv- og bronzemedalje. Verdensmester, guld, sølv- og bronzemedalje. Olympisk medalje, guld, sølv- og bronzemedalje.
Fristen for at indsende indstillinger til de fire fritidspriser og Kulturprisen er 7. august, og indstillinger skal sendes til: borgerogbranding@guldborgsund.dk.
Prisfesten er et åbent arrangement. Alle interesserede har således mulighed for at deltage i festen, der indledes klokken 19.
De fire fritidspriser, der uddeles, er Årets ildsjæl, Årets idrætspræstation, Årets forening og Årets fund.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker