Elever til DM i håndbold
Eskilstrup Skole vandt kredsmesterskabet i skolehåndbold, og næste destination er danmarksmesteerskabet. Foto: Anders Knudsen
Flemming Keith Karlsen
Eskilstrup skole vandt i november kredsmesterskabet i skolehåndbold for 8. klasser, og nu skal eleverne dyste i DM mod skoler fra hele landet.
Eskilstrup Skole, der i november vandt kredsmesterskabet i skolehåndbold for 8. klasser, skal kæmpe mod skoler fra hele landet ved DM i Sønderborg 28.-30. januar.
14 drengehold og 12 pigehold fra hele landet deltager i dysten om guld-, sølv- og bronzemedaljer. Stævnet er desuden en god lejlighed til at arbejde med en række faglige mål i idrætsfaget.
- Eleverne får i en kampsituation som her oplevelsen af at gå i dybden med håndboldens facetter og yde deres bedste. Vi oplever, at stævnet giver eleverne mod på mere, siger stævnekoordinator Christian Pedersen, Dansk Skoleidræt.
Deltagelse på et hold kræver evnen til at indgå i og have medansvar for et fællesskab, hvor hver eneste spiller har en uundværlig rolle.
- DM er en oplevelse for livet fyldt med begejstring og lyst til at gøre sit bedste samtidig med, at det giver et ordentligt boost til trivslen.
- Fairplay har altid været et vigtigt element ved DM. Derfor uddeler Dansk Skoleidræt Fair Play-pokaler til det pige- og drengehold, der har udmærket sig mest positivt ved at spille fair og skabe en positiv stemning ved stævnet, siger Christian Pedersen.
Seneste artikler
NFC må vente på stort beløb: - Pengene bliver ikke udbetalt
Så går jagten ind på to favoritter mere
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker