En hyldest til Phil Collins
Jonas Rasmussen, Lene Nørrelykke og Anne Kraglund vil være blandt dem, der tirsdag vil indtage scenen i teatret med masser af Phil Collins' hits - faktisk hele 30 af slagsen. Foto: PR
PR, FT
Teaterforeningen og Musical Danmark inviterer tirsdag til en stor aften med i selskab med Phil Collins fantastiske musik.
Syv professionelle sangere og musikere - heriblandt Jonas Rasmussen, Lene Nørrelykke og Anne Kraglund og kapelmester Niels Rahbech - er tirsdag 22. november klokken 19.30 klar til at indtage scenen i Nykøbing F. Teater.
Det er Teaterforeningen Guldborgsund, der i samarbejde med producenten Musical Danmark inviterer til musikforestillingen In The Air Tonight.
Arrangørerne lover en medrivende og nærværende musikalsk hyldest om Phil Collins’ liv med op- og nedture, sygdom og succes gennem et halv århundrede.
Musikalsk vil forestillingen spænde over 50 år fra de tidlige hits med Genesis til de sene hits fra musicalen Tarzan. De færreste ved, at som teenager havde Phil Collins succes, som skuespiller. Men da gruppen Genesis søgte en trommeslager i 1970 tog han udfordringen op og fik jobbet. Fem år senere blev han også gruppens forsanger, da Peter Gabriel forlod Genesis. I 1980 forsøgte han sig som solist og fik et verdenshit med sangen In The Air Tonight. Og resten er - historie.
Phil Collins står i dag som en af de mest succesfulde kunstnere med et albumsalg på over 100 millioner. Den eneste musiker, der har klaret det, udover Michael Jackson og Paul McCartney.
In The Air Tonight er fyldt med 30 uimodståelige hits, blandt andet Against All Odds, One More Night, Sussudio, Another Day In Paradise, You Can’t Hurry Love, og naturligvis titelnummeret.
Billetter kan købes på www.billetten.dk
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet