Entré til halv pris
i hele sommerferien
Retningslinjerne gør også, at centeret ikke kan have gæster i sine huse, desværre. Foto: Middelaldercentret
Middelaldercentret
Middelaldercentret i Sundby åbner 1. juli.
SUNDBY - Endelig kan vi slå dørene op til Sundkøbing igen. Det har været et langt og mærkeligt forår. Middelalderkøbstaden har været stille, og vi har savnet liv og leben i bygaden. Vi har glædet os til denne dag og vi har arbejdet hårdt for at kunne åbne op indenfor de restriktioner, der nu engang er, lyder det i en pressemeddelelse fra Middelaldercentret i Sundby.
Middelaldercentret er en del af regeringens "Sommerpakke", og derfor kan centeret tilbyde 50 procent rabat på entrébilletten i hele skolesommerferien (27. juni - 9. august).
- Dét synes vi er et fantastisk tilbud, og håber at mange vil benytte sig af muligheden for at besøge os. Vores gæster, vil på grund af Covid-19 restriktioner, opleve nogle ændringer i forhold til, hvad vi normalt kan vise og gøre, og der vil være flere moderne ting i Sundkøbing, fortæller museumsinspektør Thit Petersen.
Covid-19 i Sundkøbing
- Man vil blandt andet opleve skilte i Sundkøbing, noget vi aldrig har haft før. Det er meget vigtigt for os, at vores gæster føler sig trygge og sikre, når de besøger os.
Derfor er vi gået lidt på kompromis med vores princip om ikke at have moderne ting i byen, tilføjer hun.
Retningslinjerne gør også, at centeret ikke kan have gæster i sine huse, desværre.
Men husene er åbne og man kan kigge ind og selvfølgelig få en god snak med stedets formidlere og frivillige.
I bybilledet vil man også opleve vagter i moderne tøj, der hjælper med sørge for god afstand og at vores gæster ikke stimler sammen ét sted, men fordeler sig ud på vores store område.
- Det ville være en trist sommer uden blider. Dog er der også her restriktioner og pt. kan vi kun lave affyringer for 50 personer ad gangen. Vi har to affyringer om dagen og man får billet udleveret i indgangen, slutter hun.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub