Et fire-points opgør
Kampen mod Randers HK har stor betydning for Angelica Wallén og de øvrige NFH'ere. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Onsdag skal NFH møde den nærmeste konkurrent til en slutspilsplads: Randers HK med Niels Agesen i spidsen.
Alle kampe i HTH Ligaen er naturligvis vigtige for NFH.
Men der er dog nogle opgør, der har større betydning end andre.
Et sådant venter de gule onsdag i indeværende uge. Her kommer nemlig Randers HK på besøg i Lånlet Arena. Der står rigtig meget på spil for begge klubber i bestræbelserne på at sikre sig en billet til det attraktive slutspil. For at nå det kræves minimum en 8. plads, og som det ser ud pt. er randrusianerne, der forleden afværgede en truende konkurs, NFH's nærmeste konkurrenter til netop den livsvigtige 8. plads. Altså det hold NFH skal have fat i!
Der er altså tale om en såkaldt fire-points kamp - et opgør, som især NFH nok ikke har råd til at tabe - også selv om, der stadig resterer mange runder i grundspillet og meget stadig kan ske uanset udfaldet på onsdag.
Men Mulle, Westberg, Lagerquist og co. er på hjemmebane og her bør det være muligt at få revanche for nederlaget i Randers tilbage i september på 27-32.
Kronjyderne trænes af NFH's tidligere guldtræner, Niels Agesen, og har i Maj Kragballe Nielsen og Jamina Roberts deres stærkeste angrebskort.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker