NFC-angriber på vej ud over stepperne i det første opgør mod Skovshoved 29. august 2020. Koch sørgede for scoringen til slutresultatet 3-0. De øvrige NFC-træffere leverede Mathias Kristensen. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
NFC må ikke lade noget brænde på mod Skovshoved, der indtager nætssidstepladsen i rækken.
Manfred SørensenManfredSørensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Der resterer nu fem runder i 2. division pulje 2. Med andre ord er der stadigvæk hele 15 point på højkant, så det kan selvfølgelig stadigvæk lykkes for HIK at indhente rækkens duks fra NFC, der pt. har et forspring på seks point.
Med til historien hører nemlig, at NFC og HIK skal mødes i sidste spillerunde, hvor Hellerup-klubben jo kan indhente de tre point....
Men lad os nu se om ikke cheftræner Claus Jensen og spillerne kan sikre sig oprykning til 1. division inden dette opgør, der spilles grundlovsdag lørdag 5. juni.
Et nyt skridt på vejen kan tages på lørdag klokken 15 i udekampen mod Skovshoved, Forstadsklubben, der populært kaldes "Skovserne" har bestemt ikke gjort meget væsen af sig i indeværende sæson.
Det er blot blevet til tre sejre i 21 kampe, hvilket da heller ikke rækker til mere end en næstsidsteplads - kun "overgået" af agterlanternen AB Tårnby.
Annonce
Med til historien høre dog, at Skovshoved i den forgangne weekend besejrede Næstved på udebane. Så det gælder naturligvis om IKKE at undervurdere hjemmeholdet.
NFC stiller altså op som helt klar favorit i opgøret i Skovhshoved Idrætspark, hvor hjemmeholdet senest tabte med 1-4 til AB.
NFC Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Tre NFC-scoringeri anden halvleg
Det er efterhånden ved at være længe siden NFC og Skovshoved spillede det første indbyrdes opgør. Det var nemlig i sæsonpremieren i august i fjor, hvor det blev til en 3-0-sejr til NFC.
Denne kom dog "først" i hus i anden halvleg, hvor det lykkedes Mathias Kristensen med to scoringer og Sebastian Koch at sikre sæsonens første tre point. Sidenhen er det som bekendt blevet til mange flere til "Bjørnebanden".
Udover Skovshoved mangler NFC at møde AB hjemme, Næstved ude, Brønshøj ude og - som nævnt - sæsonfinalen hjemme mod HIK.
HIK's restprogram: FA 2000 ude, Næstved hjemme, Hillerød ude, AB hjemme og NFC ude.
Skovshoved-kampen kan følges i Radio Sydhavsøerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned