FÅ ET KIG PÅ FREMTIDENS AFFALDSSORTERING
Showroom på Nykøbing F. Genbrugsplads, hvor servicemedarbejder Anders Mortensen svarer på spørgsmål og sørger for at Sofie Gram Hansen får en flyer med hjem. Foto: REFA
F
Showroom på 14 genbrugspladser viser ny affaldssortering i fuld skala.
GULDBORGSUND: Som det vil være de fleste borgere bekendt er en ny affaldssortering på vej i Guldborgsund Kommune.
Efter påske begynder udrulningen af den nye indsamlingsordning, men allerede nu kan man få syn for sagen.
- Mange borgere har frygtet, at sortering i 10 affaldsfraktioner var ensbetydende med 10 beholdere i indkørslen. Derfor er vi glade for at kunne præsentere standardløsningen i fuld skala, så alle kan se, at der kun er to affaldsbeholdere, fortæller Kenneth Prehn fra REFA.
REFA har opstillet showrooms på alle Guldborgsunds genbrugspladser. Her kan man både se og røre den løsning, som efter påske er på vej ud til enfamiliehuse på hele Lolland-Falster.
- De nye showrooms er et godt supplement til vores øvrige kommunikation. For rigtig mange mennesker betyder det noget, at man kan røre vil tingene og få en klar fornemmelse af, hvad det er, vi taler om, siger Kenneth Prehn videre.
CELF står bag showrooms
De 14 showrooms består af et renovationsskjul, som tømrerelever fra CELF i Nykøbing, har konstrueret og sat op genbrugspladserne
- Når man er under uddannelse er det en ekstra glæde at lave noget, som faktisk skal bruges til noget, siger tømrerlærlingen Daniel Mecit Sønmez.
- Jeg har det helt på samme måde. Det giver mening – også at se renovationsskjulene i brug, supplerer tømrerlærling Josefine Sønderup Jørgensen,.
Tidligere har CELF's tømrerlærlinge bygget bænke, læskure til buspassagerer, kulisser til Nykøbing F. Revyen og mange andre ting.
REFA har betalt de materialer, som er brugt til renovationsskjulene. Hele projektet er godkendt at CELF's uddannelsesudvalg, som dels har fokus på den faglige udfordring, dels skal sikre, at opgaverne ikke kommer på tværs af kommercielle interesser.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker