Fælles passion for frisk frugt
Tag en god bid af den kommende weekend, og slå et smut forbi Sakskøbing... Foto: Ingrid Riis.
Ingrid Riis
Sydhavsøernes Frugtfestival har endnu engang strikket et velsmagende program sammen i den kommende weekend.
SAKSKØBING: I 2023 er det 15. gang, at Sydhavsøernes Frugtfestival afholdes. Hvert år i den tredje weekend i september, i år 16. og 17. september, byder Sydhavsøernes Frugtfestival de 20.000-25.000 besøgende på en lang række frugtoplevelser, der appellerer til alle sanserne og er i øjenhøjde med forbrugernes behov og ønsker.
For mange er Sydhavsøernes Frugtfestival en tradition, hvor man dyrker fællesskabet og passionen om den friske frugt i de ca. 60 stande, der er åbne for besøg. Derudover kan du få ny viden og inspiration gennem workshops, ligesom der vil være talrige konkurrencer.
Lørdag 16. september klokken 10 holder borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen, åbningstalen og herefter går det slag i slag.
For eksempel er Mette Blomsterberg tilbage og laver smukke marcipan-æbler i Børneteltet, klokken 11 afslører Claus Meyer årets frugtmosaik, der er bageskole, boderne har åbent frem til klokken 17 med mere.
Søndag er der morgensangsgudstjeneste ved sognepræst Hanne Margrethe Tougaard
i Sakskøbing Kirke klokken 9, der er debat på Frugtscenen – om bæredygtige fødevarer, vinderne af most-konkurrencen og marmelade-konkurrencen offentliggøres med mere, og klokken 16 lukker boderne.
Se det udførlige program på https://frugtfestival.dk/program/.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker