Får naturrum for alle
Spejderleder Martin André Andersen sammen med filialdirektør Anita Pedersen, der forleden overrakte donationen. Foto: Privat
Privat
Tre fonde er med til at opfylde spejderønske.
NØRRE ALSLEV Forleden fejrede Nørre Alslev Spejderne den årlige oprykning for spejderne, men i år var det ikke alene oprykningen, de kunne fejre. Spejdergruppen, der tæller lige omkring 100 spejdere, har nemlig fået tilsagn fra tre forskellige fonde om støtte til at etablere "Naturrum for alle i Nørre Alslev", som er et stort projekt, hvor skoven og spejderhaven, der ligger ved siden af spejderhytten, skal omdannes til et helt nyt fællesområde med sheltere, bålhytte, borde og bænke og andre udendørs faciliteter.
Og området bliver tilgængeligt for alle byens borgere, fortæller spejderleder Martin André Andersen.
- Det er så fantastisk, at vi nu får mulighed for at gøre skoven og spejderhaven til et helt nyt udeområde - ikke kun for spejdergruppen, men for hele byen. Det har været et meget stort ønske at få blandt andet bålhytte og sheltere på området, for det giver nogle helt andre muligheder for at lave aktiviteter, så vi er meget taknemmelige for, at de tre fonde har kunnet se perspektiverne i vores oplæg, siger Martin André Andersen.
Det er de tre fonde, Lokale og Anlægsfonden, Nordea-fonden og Friluftsrådet, der har ydet støtte til etablering af det nye udeområde. Lokale og Anlægsfonden yder et tilskud på op til 200.000 kroner til blandt andet bålhytte og sheltere. Nordea-fondens Lokalpulje har bidraget med 67.099 kroner til vinkelshelter i spejdercentret, bestemmelsesduge med dyr og planter, bålplads og krible-krablekasser. Og Friluftsrådet giver godt 52.000 kroner til et shelter i spejderskoven, bålplads og borde-bænkesæt. Med midlerne på plads kan arbejdet med at bygge og etablere det nye naturrum nu gå i gang, og det glæder spejderleder Martin André Andersen sig til.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned