Fest til vands
og til lands
Vegvisirs spændende program strækker sig over fire dage, og arrangørerne garanterer, at der bliver meget at kigge på for store som små. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kapsejladsen Vegvisir Race kommer i denne uge endnu engang til Nykøbing.
I denne uge gælder det endnu engang Vegvisir Race, den årlige kapsejladstradition med start i Nykøbing, der bare har vokset sig større og større siden første udgave i 2017.
Selve kapsejladsen begynder, for doublehand-sejlernes vedkommende, torsdag klokken 18, men allerede onsdag aften er der musik fra klokken 17.30 til 19.30 ved Vikingebroen, efterfulgt af et af de stemningsfyldte "syng solen ned"-arrangementer på Slotsbryggen klokken 20. Singlehand-sejlerne sendes af sted om fredagen, også klokken 18.
Ud over sejlads byder arrangementet, der strækker sig til og med lørdag og er et samarbejde mellem fem lokale sejlklubber, Guldborgsund Kommune og firmaet Shorthand ECM, blandt andet på stande, kunstworkshop, stand up-paddling og den dansk-tyske ungdomssejlads "Vegvisir Youth Race 2019".
Undervejs passerer sejlerne desuden Guldborgbroen, og det markeres i lystbådehavnen på Lollandssiden torsdag og fredag, begge dage fra klokken 18.30 til 21.30, med blandt andet med spillemænd, kanonsalut og boder.
Ruterne fører også sejlerne til farvandet ud for Stubbekøbing, hvor der vil være ekstra liv på havnen fra klokken 17 torsdag og fredag.
Det fulde program ses på guldborgsund.dk/da/Borger/KULTUR_IDRAET_OPLEVELSER/Vegvisir_Race, og vegvisirrace.com giver yderligere informationer.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker