Fitnesscenter på bedding
Den tidligere fabriksbygning på hjørnet af Tuemosevej i Stubbekøbing, der indrettes til Foreningsfitness. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Foreningsfitness præsenterer ved åbent hus 5. maj lokalerne på Tuemosevej i Stubbekøbing, hvor et fitnesscenter er under etablering.
Stubbekøbing er på vej til at få et foreningsbaseret fitnesscenter.
Lokale kræfter i Foreningsfitness står bag, og 5. maj klokken 11-14 præsenterer de lokalerne i en tidligere fabriksbygning på Tuemosevej i Stubbekøbing, som før husede Bech Design.
- Udover at se lokalerne har folk mulighed for at melde sig som instruktører og hjælpere, ligesom de har mulighed for at melde sig ind i foreningen, siger Lonnie Omø Tærsker, formand for Foreningsfitness.
Indmeldelsesgebyret er 100 kroner. En nøglebrik koster 50 kroner, og et abonnement til brug af fitnesscentret ligger på 125 kroner pr. måned.
- Til den pris har alle, der er interesseret, mulighed for at være med, mener formanden.
Foreningen overtager lokalerne 1. maj, og i foreningen satses på, at fitnesscentret er klar til slå dørene op for brugerne 1. september.
- Vi er ikke i tvivl om behovet for et fitnesscenter i Stubbekøbing, og at det vil komme til at køre godt, fordi folk ellers er nødt til at køre til enten Horbelev eller Nørre Alslev for at komme i fitnesscenter, siger Lonnie Omø Tærsker og føjer til, at foreningen søger fonde om tilskud til initiativet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned